Hvordan fungerer babybio? Se de største biografers spilletider

kategori: Familie, Fritid, Sjov | 0

Det er helt fantastisk at få en lille. Mor – eller måske far – går hjemme ved den lille og hygger dagen lang. Mor har måske mødregruppe og lange ture i skoven eller parken med barnevognen, hvor hun møder venner og bekendte. Alt imens mor og den lille ny hygger sig, så går far på arbejde. Hvis far går hjemme, så tager han måske på cafe, hvor han sidder og netsurfer lidt, mens han holder øje med baby i barnevognen gennem vinduet.

Aktiviteter i barslen

Flere og flere forældre vælger den tredje mulighed, der går ud på at holde en del af barslen sammen. Det er vigtigt, at I har gode timer sammen med den lille prins eller prisesse, når han eller hun er vågen. Men når baby endelig sover, så kan det være en god ide at I alle tre tager ud af huset. Det, som nemlig ofte optager fars og mors tid under babys middagslur, er vasketøj, oprydning og indkøb. Det er rigtig ærgeligt. Vi kan ikke komme uden om at jeres tid sammen, som en lille ny familie, er vigtig. Men det er også vigtigt, at I husker jeres tid sammen som par. Den er afgørende for, at I finder hinanden igen efter ankomsten af den lille ny. Det kan I bedst, hvis I tager ud af huset en gang imellem, så huslige pligter ikke altid får overtaget. Det kræver naturligvis lidt planlægning nu, og det er ikke alle steder, hvor det er lige nemt eller praktisk muligt at tage baby med. Alt dette ved eksempelvis landets store biografer!

Hvad er babybio?

babybioBåde Nordisk Films biografer og Cinemaxx biograferne tilbyder de såkaldte BabyBio-film. Ideen går ud på, at biograferne udvælger 2-3 film og sender dem på et strategisk udvalgt tidspunkt på dagen – nemlig der, hvor der er størst sandsynlighed for, at baby tager sig en middagslur. Biograferne har ikke kun taget tidspunktet i betragtning. Der er lidt mere lys i biografsalen end normalt, så hvis du skal amme baby eller bare vugge hende lidt frem og tilbage, så kan du sagtens se derinde. Biografpersonalet sørger også for, at lyden bliver dæmpet, så baby hverken vågner i sin barnevogn uden for salen, eller bliver forskrækket hvis du tager hende med ind. Det måske vigtigste tilbud fra biografen i forbindelse med BabyBio-arragemementer er overvågning af barnevognene uden for salen. Hver biograf har et system således, at de kan kalde på jer, hvis jeres baby bliver urolig i barnevognen. Mange af biograferne tilbyder jer gratis kaffe eller the til filmen, og nogle biografer sørger endda for bleer i pulserummet. Det må da være et tilbud I ikke kan afslå!

Babybio spilletider

Herunder lister vi tider for BabyBio i hhv. Cinemaxx og Nordisk Films biografer i Odense, Århus og København. Vi tager forbehold for ændringer. God fornøjelse!

Cinemaxx
  • Odense: Den første onsdag i hver måned kl. 10.30
  • Århus: Hver torsdag kl. 10
  • Købenavn: hver onsdag kl. 10
  • Gå til hjemmesiden for Cinemax biografer
Nordisk Film
  • Odense: Onsdag 11.30 (sandsynligvis kun én onsdag i måneden)
  • Århus: Mandag 11.00 eller 11.30
  • København: Torsdag kl. 10
  • Gå til Nordisk films biografer‘s hjemmeside
Facebooktwitter

Skriv et svar