Råd under og efter fødslen

kategori: Sundhed | 0

Unikke plakater til børn

Unikke plakater til børn

raad-under-efter-foedslen-storDe fleste har haft en forestilling om en rolig fødsel. I hvert fald lige indtil de har prøvet at føde. Sådan er det nemlig langt fra altid. Første gang man ser eller holder sin baby er sjældent en rolig oplevelse. Jordemoderen er måske stadig er i gang med at sy såret eller også bliver man trykket på maven af en sygeplejerske for at komme af med moderkagen. Der er megen smerte forbundet med en fødsel og man skal forvente, at blive mere udmattet end man har været i hele ens liv. Første øjeblik med den lille kan være magisk, men behøver ikke nødvendigvis være det. Det er forskelligt fra fødsel til fødsel og det er helt ok, hvis det ikke er det. Der vil være rigelig med magiske øjeblikke i hele barnets opvækst.

Opstart af amning

Det er hårdt at amme og det tager tid at vænne sig til. Amning gør ondt i starten. Sådan er det bare. Det kan hænde, at brystvorterne revner eller bløder. Det er heldigvis kun i starten det gør ondt. Efter kort tid vænner kroppen sig til amningen og det vil ikke længere gøre ondt eller være en uoverskuelig opgave at amme barnet. Det er ikke alle der ønsker at amme selv. I nogle tilfælde kan en brystpumpe være en løsning. Man kan så selv pumpe mælken ud og give barnet mælken på flaske, så barnet får de gode næringsstoffer der er i morens mælk. Det er især vigtigt i de første måneder efter fødslen.

Gråd efter fødsel

Kort efter fødslen er det normalt at græde en hel del. Det skyldes hormonerne i kroppen. Mange vil føle, at deres liv er forbi. At man ikke kan gøre noget som helst rigtigt. Der er ikke noget galt i at have en fødselsdepression og græde. Man bør dog overveje, at søge hjælp, hvis den deprimerende tankegang ikke mindskes med tiden.

Råd fra familie og venner

Det er normalt at få en masse gode råd fra venner og bekendte når man har født. Det er godt med råd, men det er kun én selv der ved, hvad der er det rigtige når det gælder ens eget barn. Man må godt tage imod gode råd, men man bør altid selv vurdere, hvad der er det rigtige at gøre.

Et godt netværk

At have en nyfødt er som at starte på en ny uddannelse. Det er derfor vigtigt, at finde andre i samme situation og sammen finde en løsning på de udfordringer, der uden tvivl vil dukke op under graviditeten. Bliv medlem af et godt netværk som f.eks. en mødregruppe. Et netværk bestående af nye mødre, kan være en afgørende livline, som man kan gøre brug af i mange situationer. Ikke mindst når man skal tilbage til arbejdet efter barselsorloven.


Hold fast i minderne

Det er sværere at huske end man tror og før man ved det, er alle detaljerne omkring barnets fødsel og opvækst væk. Sørg derfor for, at købe et rigtig godt fotografiapparat. Et som kan tage billeder i en god og fornuftig opløsning og tag så en masser billeder af den lille. Livet kan ikke tages om. Hver dag med barnet er en rejse og et mirakel, så det er vigtigt, at man husker ikke at glemme det.

Facebooktwitter

Har du lyst til at bidrage med blogindlæg til BabyParadis?
Vi har åbnet op for, at du selv kan oprette en profil på sitet og udgive dine egne artikler. Vi kræver blot, at du overholder retningslinjerne omkring udgivelse af artikler på sitet.

Bliv gæsteblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *