Kan spædbørn og babyer overspise?

kategori: Mad og drikke, Sundhed | 0

Unikke plakater til børn

Unikke plakater til børn

nyfoedt-faar-brystKan baby selv styre, hvor meget hun spiser? Kan jeg komme til at give mit barn for meget mad? Det er spørgsmål, som mange mødre stiller sig selv, fordi maden er noget af mest basale men samtidig noget af det vigtigste i barnets liv. Det er heldigvis stort set umuligt at give din nyfødte baby for meget at spise. Babyer bliver født med en rigtig god mekanisme for sult/mæthedsregulering. Det kan virke svært for os voksne at stole 100% på babys evne til at regulere sin sult, fordi denne evne blivere ringere med alderen. Den er slet ikke så sofistikeret hos voksne mennesker, som hos det lille barn. Det er vigtigt at huske på, at babyer ikke spiser efter deres følelser eller efter udefrakommende faktorer, som mange voksne ofte gør. Følelses-spisning er ofte dét, som eventuelt fører til overvægt hos teenagere og voksne. Udtrykket ’at spise med øjnene’ gælder heller ikke for babyer. Det er stort set kun os voksne, der spiser mere end vi egentlig kan, fordi maden ser så utrolig god ud. Baby spiser, når hun føler sult, og giver udtryk for det ved at blive pylret og utilfreds. Hun stopper, når hun er mæt, og hun viser det ved at vende sig bort fra flasken eller brystet.

Spis i det rigtige tempo

Der er ingen tvivl om, at baby skal bruge mindre energi på at spise fra en flaske end fra et bryst, fordi mælken fra flasken er lettere at få ud. Derfor bliver baby måske lidt hurtigere færdig, end hvis hun får bryst. Derfor er det vigtigt, at vælge sutteflasker, som er designet således, at mælken løber ud i det helt rigtig tempo. Det må ikke gå for hurtigt, så hun får for får mere mælk end der egentlig er plads til i hendes lille mave – det kan være ubehageligt for hende og hun får mere luft med ned i maven end nødvendigt. Det må heller ikke gå for langsomt, for så bliver hun frustreret over at skulle arbejde for meget og ikke opnå et mæthedsfornemmelse hurtigt nok. Heldigvis findes der mange sutteflaskefabrikanter, som har taget højde for dette problem. Se for eksempel vores NUK anti-kolik sutteflasker.

Overproduktion af mælk er sjældent

I sjælde tilfælde producerer mor mere mælk end baby har brug for, og det vil føre til, at baby tager på i vægt i et tempo, der ligger over normalen. Baby vil have flere problemer med luft i maven, og hun vil have mere afføring end normalt. Envidere vil afføringen være grynet, løs, slimet og/eller have en underlig farve. Selv hvis du er en af de få, som har en overproduktion af mælk, så er det ikke sikkert, at det er et problem. Selvom baby måske tager lidt ekstra på i vægt, så er der ingen grund til bekymring, hvis mor har det godt, og hvis baby generelt trives.

Tegn på mæthed, når baby får bryst

kvinde-giver-baby-brystHvis man ammer sin baby, så er det naturligvis svært at holde øje med, hvor meget baby spiser. Derfor kan man også lettere blive nervøs for, om baby spiser for lidt eller for meget. Der er dog flere tegn, som du kan være opmærksom på, og som fortæller dig, om baby har fået den rigtige mængde at spise. Her er nogle af dem:

  • Hvis baby falder i søvn efter hun er blevet ammet og sover i en sammenhængende periode, der er passende for hendes alder, så har hun spist den rigtige mængde
  • Baby følger en vægtkurve, der ligger inden for normalen
  • Før amning føles brystet ofte hårdt og lidt spændt. Når baby er færdig med at spise, vil brystet være blødt og spændingen forsvundet
  • Baby har flere våde bleer om dagen, efter hun er blevet en måned gammel. Gerne 5-6 stk.
  • Den nok vigtigste indikator for, at baby bliver mæt i løbet af måltidet, er hendes dalende interesse for brystet. Hun vil vende sig helt bort fra det, når hun føler mæthed.

Glem mængderne, hvis baby trives

baby-spiserHvis baby får flaske frem for bryst, så er det lettere at blive meget fokuseret på mængder, fordi du jo kan måle og se, nøjagtig hvor meget baby indtager af modermælkserstatningen. Det er helt fint at holde øje, men du må ikke blive besat. Der er angivet nogle mængder på pakkerne, som fortæller noget om, hvor meget baby skal spise pr. måltid og pr. døgn. Men det er vigtigt at understrege, at disse tal kun er vejledende. Babyer kommer i mange forskellige størrelser og de tager ikke på i det samme tempo. Derfor spiser de heller ikke den samme mængde mad. Nogle babyer vil gerne spise mange gange, mens andre babyer godt kan håndtere at spise mere pr. gang, når blot de bøvser og kommer af med den ekstra luft i maven. Det bedste du kan gøre, er at holde øje med babys kropssprog og de tegn på sult og mæthed, som hun sender dig. Hvis hun vender sig bort fra flasken, så skal du ikke forsøge at få hende til at spise de sidste par milliliter, blot fordi der står på pakken, at din babys alder betyder, at hun skal kunne spise flasken op. Omvendt skal hun have lov til at spise lidt mere, end der er angivet, hvis hun har lyst til det. Stol på hendes evne til at regulere det selv. Baby er en survivor, og sult/mæthedsbehov samt regulering er noget af det mest veludviklede hos det lille spædbarn.


Facebooktwitter

Har du lyst til at bidrage med blogindlæg til BabyParadis?
Vi har åbnet op for, at du selv kan oprette en profil på sitet og udgive dine egne artikler. Vi kræver blot, at du overholder retningslinjerne omkring udgivelse af artikler på sitet.

Bliv gæsteblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *