Må babyer og småbørn få salt?

kategori: Mad og drikke, Sundhed | 0

Unikke plakater til børn

Unikke plakater til børn

baby-spiserEt tankeeksperiment om salt

Vi starter ud med et spørgsmål og et ledende et af slagsen. Hvad er det, du ikke må gøre, når du sidder i en redningsbåd midt ude på havet uden land i sigte, og tørsten melder sig? Ja, det er måske ikke lige en situation, du befinder dig i særlig ofte. Men lad det så være et tankeeksperiment, som du kan beholde i baghovedet til gavn og inspiration i forsøget på at nedbringe dit og din families indtag af salt i hverdagen. For det er naturligvis svaret på spørgsmålet – du må ikke drikke havvandet! Bortset fra at hver mundfuld smager som om, nogen har tabt saltbøssen i din danskvand, hvorfor er det så egentlig en dårlig ide at drikke havvandet?

Kroppens to nyrer sidder under ribbenene, og det er bl.a. deres opgave at styre salt- og væskebalancen i kroppen. Når din lille baby bliver født, så er der mange funktioner, som hendes krop endnu ikke fuldt har udviklet. Én af de funktioner er nyrernes evne til at udskille salt. Både Fødevarerstyrelsen og Sundhedsstyrelsen beder os om, at være opmærksomme på dette faktum, så vi undlader salt i små børns mad.

Forhøjet blodtryk, saltforgiftning og dehydrering

Når vi voksne indtager mere salt, end kroppen har brug for – hvadenten det er havvand, junk food eller hverdagskost – så bliver det udskilt af nyrerne. Men nyrerne kan ikke udskille saltet uden også at udskille vand. Der er så meget salt i saltvand, at man ender med at miste mere vand end man indtager, og ja – så dehydrerer man! Der kan også ske det modsatte, hvis man har et generelt overforbrug af salt, nemlig at saltet binder vandet i kroppen. Vandet trækkes ind i blodårerne, og det resulterer i en større volumen blod i kroppen. Når der er mere at pumpe rundt, så skal kroppen arbejde hårdere end normalt. Og det kan medføre et forhøjet blodtryk. Det er ikke påvist, at der er en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og saltindtag hos spædbørn, men risikoen for dehydrering er helt reel. Der kan også blive tale om regulær saltforgiftning (natriumforgiftning er den medicinske term), hvor blodets indhold af salt simpelthen bliver giftigt for barnet. Denne tilstand hænger tæt sammen med dehydrering. Dette skete i Storbritannien i 1999, hvor et 3 måneder gammelt spædbarn døde af saltforgiftning. Saltindhold i blodet måles med den kemiske enhed mmol/l (millimol pr. liter). Det normale indhold af salt i et spædbarns blod er 133-142 mmol/l, og ved en værdi på over 145 mmol/ begynder man at tale om forgiftning. Blot en enkelt teske bordsalt ville kunne hæve babys saltindhold i blodet med op til 30 mmol/l.

baby-salt-madHvor gemmer salten sig?

Vi ved allesammen godt, at chips og peanuts er saltede. Umiddelbart kunne man sikkert tro, at det er i sådanne fødevarer, at farerne lurer. Men næ nej! Det er lidt ærgerligt, for heldigvis er der ikke ret mange småbørn, der spiser den slags. Derimod begynder de små hurtigt at kunne tygge og gnave hapsere af brød af forskellig slags. Småbørn kan også spise supper og færdigretter. Kort sagt er det i helt almindeligt mad, at salten gemmer sig. Vidste du fx, at vi får en stor del af vores daglige salt fra kornprodukter? Der kan også gemme sig meget salt i morgenmadsprodukter og pålæg. Det kan være rigtig svært at gennemskue, hvornår et produkt indeholder for meget salt. Det er blandt andet derfor, at Fødevarerstyrelsen mærker nogle varer med det grønne nøglehul.

Nøglehulsmærket

Når den lille er 8-9 måneder gammel, må han spise stort set det samme som resten af familien. Derfor er det en god ide at lave maden fra bunden og bruge varer, der er nøglehulsmærkede. For at få nøglehulsmærket, skal varerne leve op til en række krav om indhold af fedt, sukker, kød, fisk, fuldkorn og salt, afhængig af hvilken vare, der er tale om. Ingen fødevare må indeholde mere end 1,25 g salt pr. 100 gram, hvis den skal nøglehulsmærkes. Derfor finder du heller ikke det grønne nøglehul på ret mange færdigretter og pizza’er. For nogle fødevarer er kravet helt nede på 0,1 g salt pr. 100 g (bl.a. soya- og risdrik, pasta og nudler).


Hvor forsigtig skal man være med salten?

Der er mange, som gerne vil vide, hvor forsigtige de skal være med saltet. Eksempelvis spørger mange, om baby slet ikke må spise kartofler og grøntsager kogt i saltet vand, ligesom resten af familien. Eller pasta og ris for den sags skyld. Baby må gerne få af familiens ris og grøntsager, men man bør altid have bare en lille smule styr på, hvor meget man salter familiens mad – også selvom man køber varer med nøglehullet. Det helt fantastiske er faktisk, at baby hjælper jer alle med at spise sundere, når hans behov får dig til at være mere opmærksom på saltet. Det er en ren win-win situation – og dem kan vi bare ikke få nok af!

Savner baby salt i maden?

Modermælk indeholder meget lidt salt, og derfor er små børn ikke vant til den salte smag – de savner den altså ikke, for de har aldrig oplevet den. Det er ofte op ad bakke det første stykke tid, hvor man forsøger at vænne baby fra bryst eller flaske, men det skyldes altså ikke, at maden ikke er salt. Det skyldes, at baby skal spise på en helt anden måde end han er vant til. Han skal bruge helt nye teknikker og muskler, og han skal lære at bruge tungen og gummerne, for pludselig flyder maden ikke bare ned i maven helt af sig selv.


Det betyder naturligvis ikke, at babys mad ikke må smage af noget. Men det er en rigtig god ide at lede efter smagsgivere andre steder end på salthylden. Man kan bruge krydderier, krydderurter og grønsager (eksempelvis løg og hvidløg) til at få maden til at smage i stedet for salt. Du kan bruge vandet fra de kogte grøntsager (som du højst har saltet ganske let) til at lave vælling, grød og grøntsagsmos i stedet for bare rent vand. Vær kreativ – der er masser af andet naturligt smagsstof end salt, som kan gøre maden sundere og mere spændende for både dig og din baby!

Hvor meget salt til baby og småbørn?

Spædbørn: helst slet intet salt

Børn 12-23 mdr.: maksimum 2,1 gram salt pr. dag (0,8 gram natrium*)


Det svarer til ca. ½ teskefuld groft salt og 1/3 fint salt.

Børn 2-5 år: maksimum 2,7 gram salt pr. dag (1,1 gram natrium*)

Det svarer til ca. 3/4 teskefulde groft salt og ½ fint salt.

* Man skal gange natrium med 2,5 for at lave det om til saltindhold, hvis der blot er angivet natrium på varedeklarationen.

(Kilder: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk)

Facebooktwitter

Har du lyst til at bidrage med blogindlæg til BabyParadis?
Vi har åbnet op for, at du selv kan oprette en profil på sitet og udgive dine egne artikler. Vi kræver blot, at du overholder retningslinjerne omkring udgivelse af artikler på sitet.

Bliv gæsteblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *