Skal jeg bruge børnetandpasta til baby?

kategori: Sundhed | 1

gummeboersteHvorfor er det aldrig sådan, at alle eksperter på et område er helt enige om svaret på det spørgsmål, som du går rundt med i hovedet? At du skal børste tænder på dit barn, er noget, som heldigvis de fleste er enige om. Du kan begynde på det, så snart de første tænder kigger frem i undermuden omkring de 6 måneder. Før baby får tænder, kan du bruge en gummebørste. Den er god til kløende gummer, og den fungerer som den perfekte indledning til tandbørsten. Det er bedst at have vænnet baby til tandbørsten, når kindtænderne kommer ud. Det gør de, når barnet et godt 1 år gammelt. I begyndelsen behøver du ikke bruge tandpasta. Her gælder det om at gøre baby tryg ved tandbørsten, som skal være lille i størrelsen og med meget bløde børster. Det mest naturlige er også, at baby får børstet tænder i liggende stilling den første tid, og hvis man bruger tandpasta vil baby uundgåeligt sluge det hele.

Billige gummebørster kan købes i shoppen.

Flourindhold i børnetandpasta og almindelig tandpasta

Som nævnt ovenfor, så begynder babys store kindtænder at bryde frem, når hun er 12-14 måneder gammel. Det er et godt tidspunkt til så småt at starte med at putte en ganske lille smule tandpasta på tandbørsten. Når man så skal til at bruge tandpasta, så kan man jo godt blive i tvivl om, hvilken tandpasta man dog skal vælge, for der er ret mange på markedet. Mange fabrikanter laver specielle børnetandpastaer. Forskellen på en børnetandpasta og en helt almindelig tandpasta er smagen og mængden af flour. For nogle år siden indeholdt børnetandpasta en del mindre flour end almindelig tandpasta – ca. 500 ppm (parts pr. million). Almindelig voksentandpasta må maksimalt indeholde 1500 ppm og indholdet ligger oftest på 1450 ppm. Maksgrænsen for flour skyldes, at flour er et kradsbørstigt middel, som er giftigt i for store mængder, hvilket jo er tilfældet med de fleste ting, der kan indtages. Det er bare sådan, at flour et utrolig godt middel til at beskytte tænder mod kariesangreb, og derfor skal der være flour i tandpastaen, for at den er virksom. Af samme grund advarer mange tandlæger faktisk imod at bruge naturtandpasta eller andre typer tandpasta uden flour, da de ikke er effektive i kampen mod huller i tænderne. Spørgsmålet er så, hvor meget tandpasta der skal være i den tandpasta, som du bruger til dit barns tænder? I dag indeholder børnetandpasta mere flour end de gjorde en gang, og nogle den samme mængde som almindelig tandpasta, altså 1450 ppm.

Brug almindelig tandpasta til dit barn

baby-boerster-taenderTandlæger og tandplejere diskuterer lidt med sig selv og hinanden omkring, hvorvidt det er en god ide at bruge børnetandpasta. Børnetandpasta smager sødere end almindelig tandpasta, og derfor får børnene lyst til at få børstet deres tænder, og det bliver en god oplevelse. Men modsat behøver tandbørstningen ikke at være forbundet med en sød og slikagtig smag. Vi vil jo helst ikke have, at børn sluger for meget tandpasta, og selvom flourindholdet måtte være mindre i nogle typer søde børnetandpastaer, så kan den søde smag netop gøre, at børnene får en tendens til at ville spise det. Og det må siges at være et skridt frem og to tilbage.

Hvor meget tandpasta skal man bruge?

I dag er det sådan at der, blandt tandlæger, er generel enigighed om at anbefale almindelig tandpasta, når man begynder at bruge tandpasta ved sit barns tandbørstning. Det vil altså sige, at selvom din egen tandpasta indeholder 1450 ppm, så må du gerne bruge den til dit barn. Det er blot vigtigt, at du holder øje med mængden. Man siger, at du skal bruge, hvad der svarer til størrelsen på barnets lillefingernegl. Til helt små børn på omkring 1 år kan lidt mindre også gøre det. Jo mindre barnet er, jo sværere er det at få barnet til at spytte lidt af tandpastaen ud igen – specielt i perioden, hvor barnet ligger ned og får børstet tænder. Man vurderer, at fordelene ved at bruge en tandpasta med mere flour til børnene trumfer ulemperne, så længe der er styr på mængderne.

Spar penge ved at bruge almindelig tandpasta

Rent økonomisk er det også et dejligt råd at få fra tandlægerne, for børnetandpasta er ikke billigt. Producenterne ved, at børnene hurtigt får øje på bling, farver, prinsesser og aktionhelte, og de sætter prisen på de ganske små tuber helt i vejret, fordi de kan. Du kan købe en stor tube almindelig tandpasta til meget lave priser. Discountmærkerne er ofte lige så gode som Colgate og Aquafresh og koster under 10 kroner for en tube. Modsat kan mærkevarernes børnetandpastaer – i børnestørrelse! – koste helt op til 40-50 kroner.

Vi slutter lige af med en sjov lille video. Sørg altid for at have en tandbørste/gummebørste til hvert barn. Det er ikke alle børn der bryder sig om at dele 🙂




Facebooktwitter

Skriv et svar til Lær dit barn at børste tænder