Kaffe og graviditet

kategori: Graviditet | 2

kaffeHvordan er det nu, det der med kaffe? Sundhedsråd er der mange af under en graviditet, og der er delte meninger om, hvilke sundhedsråd man skal følge. Kaffe har længe været en af de fælder, der er blevet diskuteret, og nogle kritikere går så vidt som at sidestille kaffedrikke med alkoholiske drikke. Så hvordan er det, nu det er med kaffe? Lad os slå det fast en gang for alle: Kaffe er farligt i STORE mængder. Det er det for alle. Ens hjerte begynder at galoppere på grund af koffeinen. Derfor dette udtryk: Alt med måde. Kaffe i retmæssige mængder er derfor ikke skadeligt – heller ikke under en graviditet.

Kaffe er en drik, der hyppigt bliver nydt af gravide kvinder, både under og efter fødslen, og i selskab med venner og andre gravide kvinder. En dansk undersøgelse viser, at op mod 35 % af de gravide kvinder drikker én til flere kopper kaffe om dagen, og med fin grund.

Det er koffeinen der tæller

Det man særligt har forsket i, er koffeins indvirkning på graviditetsprocessen, som man mener kan være skadeligt for fosteret og den gravide i større mængder. Skepsissen omkring kaffe ligger derfor i kaffens høje indhold af koffein, men koffein findes også i mange andre hverdagsprodukter:

  • 1 kop KAFFE indeholder ca. 100 mg koffein
  • 1 kop TE indeholder ca. 50 mg. koffein
  • ½ liter COLA indeholder ca. 50 mg koffein
  • ½ liter KAKAOMÆLK indeholder ca. 20 mg. koffein
  • Koffein findes også i chokolade og energidrikke

Sundhedsstyrelsens anbefalingen lyder på, at man maksimalt må indtage, hvad der svarer til 300 mg. koffein pr. dag, hvilket er ca. 3 kopper kaffe. Derfor er det heller ikke farligt for fosteret eller graviditeten, hvis man drikker 3 kopper kaffe om dagen, så længe man sørger for at holde sig fra andre koffeinholdige drikke.

Grunden til at man taler om, at koffein kan være farligt, er fordi fosteret ikke er i stand til at nedbryde koffeinen. Ligeledes gælder det, at det bliver sværere for den gravide at nedbryde koffeinen jo længere henne i graviditeten man er.

Myterne om kaffe og graviditet

Kaffe forværrer mænds sædkvalitet

Nej det passer ikke. Med et moderat indtag på ca. 3 kopper kaffe dagligt vil kaffe således ikke have indflydelse på mænds sædkvalitet. Det er først når mængderne af kaffe overgår til et højt indtag (mere end 800 mg koffein, svarende til 8 kopper), at der kan slås tvivl om, hvorvidt kaffe forringer kvaliteten. Et moderat kaffeindtag fra man forsøger at blive gravid til man er det, har derfor ikke konsekvenser for ens chancer.

Der er større risiko for spontan abort eller dødfødsel
Igen nej. Så længe man drikker moderat og overholder at have et indtag af koffein på maksimalt 300 mg koffein dagligt, så kan der ikke ses nogen direkte sammenhæng mellem kaffedrikning og risikoen for at få en spontan abort eller at få et dødfødt barn. Der er dog fortsat tvivl om, hvorvidt et højere kaffeindtag påvirker fosteret. Undersøgelser viser, at kvinder der har et kaffeforbrug på mere end 3 kopper dagligt har 1,5-2 gange større risiko for spontant at abortere, end de kvinder der ikke drikker kaffe under graviditeten.

Når man drikker kaffe øges risikoen for at føde for tidligt

Nej. Der er lavet en masse undersøgelser for netop dette og talrige undersøgelser viser, at risikoen for at føde for tidligt ikke øges ved indtaget af kaffe. Man føder for tidligt hvis man føder før 37 graviditetsuger har passeret forbi. Bliver barnet født for tidligt, er der øget risiko for sygdomme hos barnet. Statistikker viser, at ca. 6 % af gravide kvinder i Danmark føder for tidligt.

Kaffe forstyrrer fosterets vækst

Ja – men KUN hvis det daglige forbrug af kaffe og koffein er dagligt højt. Her viser forskning, at det kan påvirke fosterets vækst, så fosteret bliver mindre end hvad der forventes. MEN er det daglige forbrug af kaffe og koffein moderat svarende til 300 mg koffein, har det ingen virkning på fosterets vækst. Det samme gælder for koffeinfri kaffe, der ligeledes ikke påvirker fosterets vækst ved moderat indtag.

Kaffe skaber misdannelser

Kun meget få studier kigger på sammenhængen mellem kvinders indtag af kaffe/koffein, og risikoen for at der sker misdannelser på det nyfødte barn. Der er primært forsket i hjertemisdannelser, ganespaltning og rygmarvsbrok. Resultatet viste, at der ikke var øget risiko for misdannelser ved moderat indtag af kaffe. Forskningen viser dog ikke noget om, hvad konsekvenserne ved større forbrug er.

Nej Kaffe er ikke skadeligt

Har du som gravid eller vordende gravid et dagligt forbrug på 3 kopper kaffe dagligt, eller hvad der svarer til 300 mg koffein, er der ikke nogen risiko for, at der sker fosteret noget. Det har således ingen betydning for evnen til at blive gravid, risiko for dødfødsel eller spontan abort, at føde for tidligt, eller føde et barn med misdannelser. Der er dog fortsat tvivl om, hvorvidt kaffe har en negativ indflydelse på graviditeten ved større indtag.

Facebooktwitter

2 Responses

Skriv et svar