Igangsættelse af fødsel

kategori: Graviditet | 0

Unikke plakater til børn

Unikke plakater til børn

dropI Hollywood-film ser vi ofte en smuk, gravid kvinde, som pludselig oplever en bølge af vand stømme ned mellem hendes ben og danne en pøl på gulvet. Vandet er gået – afsted til hospitalet! Kort efter ser vi hende liggende i hospitalssengen, råbende og skrigende i en humoristisk opsat scene. Hun føder dernæst sit barn og alt er godt.

Vandafgang

Vi elsker Hollywood, men vi ved godt, at når vi ser disse film, så gør vi det med en smule naivitet. Hvis vi lægger naiviteten på hylden og kigger på virkeligheden, så foregår en fødsel sjældent Hollywood-style.

Faktisk er det kun 10-15% af alle fødsler, der starter med vandafgang i stedet for naturlige veer. Oftest vil vandafgangen ikke opleves som den pludselige tsunambølge, du ser på film. Man kan faktisk godt være i tvivl om siven fra skeden er vandafgang eller blot tyndt udflåd. Der er omkring 1 liter fostervand i livmoderen. Kroppen danner hele tiden nyt vand, så dit lille barn mangler ikke noget, selvom det siver ud af dig. Hvis der er tale om vandafgang, så vil du opleve en konstant siven over mange timer. Du kan ikke kontrollere den, men du skal holde øje med den. Du skal altid kontakte din læge eller jordemoder, hvis du tror, at dit vand er gået. Der er relativt fastsatte procedurer for hvad sundhedspersonale skal foretage sig, hvis en gravid kvinde oplever vandafgang. Jordemoderen vil bede dig om at lægge et bind i trussen, så du kan holde øje med farven på vandet. Det skal helst være klart eller svagt lyserødt. Når vandet går, er der en lille risiko for fostervandsforgiftning. Det er også derfor, du skal til kontrol, når vandet går. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi anbefaler, at fødslen bliver sat i gang, hvis du ikke oplever naturlige veer inden for 1 døgn efter vandafgang. Det er aldrig til at vide om veerne kommer af sig selv, eller om de skal have lidt hjælp.

Du er gået over tiden

gravid-kvinde-holder-paa-maveNu nævnte vi jo, at langt fra alle kvinder oplever, at vandet går. Den hyppigste årsag til at en fødsel sættes i gang, er, at kvindens graviditet har varet ’for længe’. Det vil sige, at terminsdatoen er overskredet uden at fødslen er indtruffet. I teorien varer en graviditet 40 uger. Det er bare ikke altid at kvindens krop er bekendt med denne teori. Antallet af dage du skal være gået over tiden, før din fødsel bliver sat i gang, er ikke helt det samme på alle Danmarks sygehuse. Nogle sygehuse sætter fødslen i gang allerede ved 41 uger og 3 dage. Andre ved 41+4 eller 41+5. Andre sygehuse igen vælger at lade dig gå hele 42 uger. Anbefalingen er dog at dit barn skal være født ved udgangen af uge 42. Der er forsellige årsager til, at man sætter en fødsel i gang, når terminsdatoen er overskredet. Hos nogle kvinder vil moderkagens ’kvalitet’ aftage efter terminsdatoen. Hos andre kvinder ser man, at der er risiko for at børnene simpelthen bliver så store, at de må fødes ved kejsersnit, hvis man ikke rykker ind med igangsættelse. Nogle gange har kvinden selv et ønske om at fødslen skal sættes i gang, fordi gravideten på dette tidspunkt er en stor byrde og kan give megen ubehag.

Hvordan foregår så igangsættelse af fødsel?

Der er flere redskaber, som fødselspersonale kan gøre brug af, når en fødsel skal sættes i gang. Jordemoder og læge vil i hvert tilfælde vurdere, hvilken metode der er bedst for den enkelte kvinde.


Stikpiller

Hvis du endnu ikke har fået veer, så findes der stikpiller, som jordemoderen vil sætte op i skeden på den gravide kvinde. Nogle gange vil jormemoderen massere livmoderhalsen i samme omgang. Normalt forbinder man massage med afslapning og selvforkælelse, men fordi vi nu har med en fødsel at gøre, så skal du foreberede dig på, at opsættelse af stikpille og efterfølgende indvendig massage bestemt ikke kan sammenlignes med et kurophold. Pillen og massagen vil fremkalde menstruationsagtigt ubehag og sammentrækninger i mellemgulvet. Stikpillerne har til formål at modne livmoderhalsen til fødsel. Hvis du før har født ved kejsersnit, så vil du ikke få tilbudt en stikpille. Det hænger sammen med, at veerne, som efterhånden følger opsættelsen af stikpillen, kan komme meget hurtigt og være meget kraftige. Det kan en livmoder, som før har været gennem et kejsersnit, ofte ikke holde til.

Hindeløsning og hindesprængning

Der er også mulighed for hindeløsning og hindesprængning. Som navnene antyder, så foregår dette ved, at lægen eller jordemoderen løsner eller sprænger fosterhinden. Når hinden sprænges, så vil forstervandet løbe ud.


Vestimulerende drop

Du kan også få et vestimulerende drop. Droppet vil fremkalde veer, og du skal have det i armen under fødslen og lidt efter.

Ballonkateter

Hvis du tidligere har født ved kejsernit, så vil mange sygehuse tilbyde dig igangsættelse med ballonkateter. Et ballonkateter er et lille kateter med to lommer. Det føres langsomt ind i skeden, og når det er på plads fyldes to balloner med saltvand. Saltvandet udvider livmoderhalsen, og derefter kan jordemoderen sprænge forsterhinden.

Igangsat fødsel i forhold til naturlig fødsel

Det er rigtig svært at sammenligne fødselsoplevelser, da forløb, tid og smerteniveau afhænger af den enkelte kvindes krop.


Der er en grund til, at det foretrækkes at kvinder føder naturligt. Kvindekroppen er stærk, og den er indrettet til at kunne klare de mest utrolige smerter og kraftanstregelser. Desværre er det ikke altid det sikreste bare at vente på, at veerne naturligt begynder. Hvis lægen vurderer, at det er usundt for dig og dit barn at lade graviditeten fortsætte, så bør du følge hans eller hendes råd. Sørg for at oplyse dig selv, og spørg læge og jordemoder om alt, hvad du kan komme i tanke om. Hvis du skal føde for første gang, så er det hele lidt usikkert, og du ved ikke helt, hvad du siger ja og nej til, da du jo ikke har gennemlevet en fødsel før.

Hvis man skal gøre et forsigtigt forsøg på at sammenligne den naturlige fødsel med den igangsatte fødsel, så fortæller nogle kvinder, som har prøvet begge dele, at den igangsatte fødsel medførte kraftigere og mere intense og smertefulde veer. På den anden side var det hele også overstået på få timer. Den natulige fødsel kan strække sig over mange timer – måske døgn – med veer og ubehag. Veerne er nogle gange mindre krafige end ved igangsatte fødsler.

Som sagt er alle fødselsforløb forskellige, og derfor er det vigtigt, at du husker på, at ovenstående blot et udtryk for udvalgte kvinders oplevelser.

 

Facebooktwitter

Har du lyst til at bidrage med blogindlæg til BabyParadis?
Vi har åbnet op for, at du selv kan oprette en profil på sitet og udgive dine egne artikler. Vi kræver blot, at du overholder retningslinjerne omkring udgivelse af artikler på sitet.

Bliv gæsteblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *