Den første fødselsdag

kategori: Fritid, Sjov | 0

gaver-foedselsdagsfestBørn holder typisk deres første fødselsdag, når de er mellem tre og fem år gamle. Det enkelte barn er i fuld gang med at tilegne sig sociale færdigheder, og det er derfor et godt tidspunkt at arrangere socialt og hyggeligt samvær såsom fødselsdage, så barnet kan have det sjovt med en masse andre børn.

Børn i børnehavealderen har en fast lille kreds af venner, og de små eventyrlystne legekammerater har ofte nogle ynglingsbeskæftigelser. Det er vigtigt, at du holder øje med børnene i tiden op til fødselsdagsfesten, så du ved, hvad de små kan lide at lave, og hvad der fungerer, når de skal lave det sammen som en gruppe.

Hvordan skal invitationerne være?

Børnehavebørn har nået alderen, hvor de gerne vil være selvstændige – der er altså ikke ret meget, som du kan få lov til at hjælpe dem men, for de vil selv. Derfor viser dit barn måske også stor interesse i at være med til at udsmykke invitationerne. Det kan være en sjov måde hvorpå man kan tilbringe noget kvalitetstid sammen med barnet. Invitationerne kan være dekoreret med klistermærker, farvetusser og lignende. Jo mere farverige og fantasifulde invitationer jo bedre. Prøv evt. at bruge pailletter, bånd, blonder og fløjl når I skal skabe de sjove designs. Et alternativ til de håndlavede invitationer, er, at vælge et tema sammen med barnet og derefter købe færdiglavede invitationer.

Hvem skal inviteres?

Hvis dit barn går i børnehave vil han/hun typisk ønske at invitere flere venner end et barn, der bliver passet i dagpleje. Her kan det anbefales, at man begrænser antallet af fødselsdagsgæster til 10 eller 12. Det er selvfølgelig barnet der vælger gæsterne til fødselsdagen, men det kan også være en god idé at få noget input fra pædagogerne i den institution, hvor barnet tilbringer hverdagen. Pædagogerne har et godt kendskab til hvert enkelt barn, men de ved også hvem der leger allerbedst sammen. Det er også en god ide, hvis det kan lade sig gøre, at bønene til festen har nogenlunde den samme alder. Hvis der er børn til festen hvis navne du ikke er helt sikker på, så kan navneskilte kan være nyttige. Børnefødselsdage genererer ofte meget støj, og det er en stor fordel at kunne kalde børnenes navne for at få ro på selskabet.

Spil og aktiviteterfoedselsdagsbalonner

Hvilken underholdning skal der være til fødselsdagsfesten? Måske kender du en, som kan komme og være med til at underholde børnene. Det kan være en ven, som kan lave nogle ballondyr eller som er god til at klæde sig ud og sige sjove ting. Det kan godt betale sig. Så får du nemlig selv tid og ro til at nyde børnenes fest i stedet for at skulle underholde dem hele tiden. Hvis du bor i eller i nærheden af en større by, vil der ofte enten være et vandland eller et legeland for børn op til skolealderen. Mange typer legeland tilbyder at du kan holde dit barns fødselsdag hos dem. Typisk skal man betale en kuvertpris, hvor både mad og ophold i legelandet indgår. Vi kan anbefale Leos Legeland og Løvens hule.

Vælg et tema

Udklædning er altid et hit. Derfor kan du foreslå dit barn at I holder en temafest, hvor alle gæsterne skal finde noget udklædningstøj, som de skal have på til festen. Du kan også vælge selv at sørge for udklædningen. Du kan være heldig at finde billige pakker med flere udklædningssæt over nettet. Temaet afhænger selvfølgelig af om det er en pige- eller drengefødselsdag – eller om der kommer både piger og drenge. Tema til udklædning kan være pirater, prinsesser, eventyr, zoologisk have, cowboys eller noget generelt som Disney-figurer. Så er der noget for enhver.

Maden til festen

Du behøver ikke købe kæmpestort ind til festens måltider. Børn er småspisere og du ender bare med at skulle smide en masse røde pølser væk. Det er langt bedre med nogle små farverige snacks. Sørg for at børnene ikke kun får usund mad. Prøv med søde grønsager som cherrytomater eller rød peberfrugt. Du kan også prøve med stave af agurk og gulerødder, som børnene kan dyppe i noget dip. Du kan også forsøge dig med vindruer, udskåret melon, små juicekartonner med sugerør, mini sandwich, pølsehorn, chips eller lignende.

Facebooktwitter

Skriv et svar