Første jul med baby

kategori: Familie, Fritid | 0

Unikke plakater til børn

Unikke plakater til børn

baby-julOm et øjeblik er det jul, og hvis I har fået en lille ny I familien i løbet af året, så er netop denne jul noget meget specielt. Det er nemlig babys første jul! Det er naturligvis forskelligt, hvordan man har det med, at baby skal opleve den glitrende og lysende højtid for første gang. Mange mødre og fædre vil nok gå rundt og glæde sig lidt mere, end de gjorde før den lille prins eller prinsesse kom til, og de vil nok også have et ønske og en forventning om en uforglemmelig første jul for baby. Det er nu, at vi skal vise de små alle traditionerne, og det er gennem den lille ny, at traditionerne skal føres videre. Det er vidunderligt at kunne tænke tilbage på en masse hyggelige juleaftener, og selvom den lille baby endnu ikke helt kan forstå, hvad det hele drejer sig om, så vil han eller hun stadig kunne mærke glæden og den gode stemning fra familien der samles. Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan I kan gøre julen til en god og magisk oplevelse for både jer og baby.

  • Det første og vigtigte råd er, at forsøge på at holde babys hverdagsrytme, så han ikke bliver stresset eller utryk. Små børn har det bedst med faster rutiner i forbindelse med sengetid, spisetid, middagslur og lignende. Det kan være svært at holde rytmen i en travl juletid, men så vidt det er muligt, er det en rigtig god ide.
  • Det kan være godt for både jer og baby, hvis I har et værelse i huset, hvor I kan gå hen og tage nogle rolige pauser, når huset er fuld af gæster. Der er mange der gerne vil hilse på baby, og der vil være mere støj end normalt, og baby skal bruge nogle time-outs en gang imellem.
  • jul-barn-holder-glaskugle-juleaftenMåske er det jer, der skal holde jul i år, og derfor vil I gerne rundt og pynte op, dække bord og pynte træ. Tag baby med rundt på armen eller i en bæresele, mens forberedelserne står på, for baby vil gerne være i nærheden af jer. Hun vil hellere have alle farverne og indtrykkene ind i små bidder, end hun vil overraskes af eksempelvis et færdigpyntet træ med lys og kugler. Det er for meget på én gang.
  • I skal vide, at babys oplevelse af julen ikke bliver bedre, hvis han fået masser af legetøj af mor og far i julegave. Kys og kram er den bedste gave fra jer til baby. Alternativt kan I give baby et specielt stykke julepynt til jul, så han efterhånden får sin egen specielle samling at hænge på træet, når han bliver ældre.
  • Husk at storcentre med store julelandskaber, nisser og julemænd måske kan virke skræmmende på baby. Måske er der nogle bedsteforældre, der vil agere ’nissemor’ og ’nissefar’ i kærlige og vante omgivelser, mens I får julegaverne i hus.
  • Måske vil baby gerne røre ved juletræet og al pynten. Derfor skal I overveje at hænge glaskugler og evt. varme el-lys lidt højere op på juletræet. Nederst kan eventuelt hænge stofnisser og kræmmerhus af karton. Sørg for at juletræet står godt fast, så det ikke kan vælte. Bind det evt. en krog i væggen eller et solidt møbel.
  • Baby må smage det meste julemad, når hun er blevet 6 mdr. gammel. Det er hyggeligt og sjovt for baby at smage på nye ting, og nogle af juleretterne kan endda indeholde gode vitaminer. Eksempelvis er rødkålen rig på c-vitamin. Mos maden eller skær det fint ud. Husk at baby ikke må få nødder og mandler, der er hele eller groft hakkede, for de kan sætte sig fast i halsen. Ligeledes bør man undlade at give små børn flæskesvær.
  • Husk endelig at lade kamera og smartphone op, så I kan tage en masse billeder

Hvis I har tid og overskud, kan I lave en lill bog med alle billederne og skrive små tekster til. Det er hyggeligt for jer, og I vil alle sammen synes, at det er sjovt at have senere.

Facebooktwitter

Har du lyst til at bidrage med blogindlæg til BabyParadis?
Vi har åbnet op for, at du selv kan oprette en profil på sitet og udgive dine egne artikler. Vi kræver blot, at du overholder retningslinjerne omkring udgivelse af artikler på sitet.

Bliv gæsteblogger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *