Hvordan får man tid til sig selv i en travl hverdag med børn?

kategori: Familie | 1


Stort set alle forældre synes de har alt for lidt tid til at nå alle de ting de ønsker. Børnene kræver meget tid. Ja hele familien kræver meget tid. Og så er der arbejdet og alle de pligter man har i hverdagen. Hvordan skal man nogensinde få tid til sig selv og de hobbies, som man har et svagt minde om at have haft engang?

Selv hvis man ikke har kone og børn kan det være svært at nå alt det man ønsker i en travl hverdag. I de moderne tider vi lever i er det som om alting skal gå stærkt og det er let at blive stresset overalt hvor man befinder sig i hverdagen.

Randy Pausch om hans foredrag om time management: “Dette er et meget pragmatisk foredrag… Mange har fortalt mig, at de havde fået så meget håndgribelig viden om hvordan man får mere fra hånden, og jeg tror virkelig, at tiden er den eneste råvare, der betyder noget.”

Når det hele ramler bliver mange ramt af stress og man føler ikke man når noget som helst selv om man render rundt og tager sig af ting og sager konstant. Kan du genkende dette billede fra din hverdag eller ønsker du bare at blive bedre til at styre din tid, så du får tid til alt det der er vigtigt for dig så er du kommet til det rigtige sted.

Hvis du virkelig er interesseret i at lære at styre din tid bedre, så er det nu du skal investere en time og seksten minutter af din tid til at se et fremragende foredrag om tidsstyring. Læs mere herunder eller gå direkte til det inspirerende foredrag længere nede i artiklen og start afspilningen med det samme. Foredraget kan stærkt anbefales hvis du er seriøs omkring at blive bedre til at styre din tid. Hvis du tager de tips og værktøjer til dig, som bliver fremlagt i foredraget så er tiden virkelig godt givet ud. God fornøjelse og held og lykke med at få mere tid i hverdagen!

Se et inspirerende foredrag om tidsstyring

randy-pauschRandy Pausch var en amerikansk professor i informatik og design ved Carnegie Mellon University i Pittsburgh i USA. Pausch erfarede, at han havde kræft i bugspytkirtlen i september 2006, og i august 2007 fik han en terminal diagnose: “3 til 6 måneder tilbage af dit gode helbred”.

På trods af den dystre udsigt for fremtiden gav han efterfølgende en optimistisk forelæsning med titlen “The Last Lecture: Really Achieving Your Childhood Dreams” på dansk: “det sidste foredrag: sådan opnår du dine barndoms drømme”. Foredraget blev holdt den 18. september 2007 på Carnegie Mellon universitetet og blev en meget populær video på YouTube. Videoen førte til andre medie-optrædener for professoren. Randy er medforfatter til en bog med titlen “The Last Lecture” som behandler samme tema. Bogen blev en New York Times bestseller. Randy døde d. 25 juli 2008 i en alder af 47 år. Randy vidste virkelig hvor vigtig en råvare tiden i virkeligheden er. Se det populære og meget inspirerende sidste foredrag fra Randy Pausch længere nede.

“Amerikanerne er meget, meget dårlig til at håndtere tid som en handelsvare. Vi er virkelig god til at håndtere penge som en handelsvare. Vi er som kultur meget interesserede i penge, og folks lønninger er et statussymbol. Men har vi ikke rigtig ophøjet tid til det niveau. Folk spilder deres tid, og dette har altid fascineret mig.”

I foredraget kan du få inspiration til konkrete ting du kan gøre i hverdagen for at få gjort flere ting i den begrænsede tid du har at gøre med. Specifikt lærer du omkring:

  • Hvordan du sætter mål
  • Hvordan du undgår at spilde tid
  • Hvordan du kan håndtere en chef (eller en mand eller kone)
  • Hvordan du kan uddelegere opgaver til folk

Randy prøver i sit foredrag at væbne dig med specifikke færdigheder og værktøjer, som han kan anbefale, for at få mere ud af din dag. De virkelige problemer i livet, hævder Randy, er stress og overspringshandlinger.

“Én af de ting jeg bemærker er, at meget få mennesker sætter lighedstegn mellem tid og penge. Og tid og penge kan ellers meget let sidestilles. Så det første jeg begyndte at gøre som lærer var, at spørge mine elever: “Nå, hvor meget er din tid værd i timen?”




Kender du alt for godt til overspringshandlinger? Så vil du sikkert kunne nikke genkendende til hvordan komikeren Ellen DeGeneres beskriver hendes problemer med overspringshandlinger i nedenstående video. Ja, ok – det er en overspringshandling at se filmen, men en sjov en af slagsen i det mindste 🙂




 

Facebooktwitter

  1. Find en babysitter online

    […] børnene er lagt i seng er man ofte udkørt og har intet overskud til gå ud. Læs om hvordan du får mere tid til dig selv i en travl hverdag […]

Skriv et svar