Solcreme til børn og babyer

kategori: Fritid | 1

barn-i-solenNår du skal med børnene ud i solen så sørg for at beskytte dem med solcreme. Når du køber solcreme til dine børn så sørg for at vælge en solcreme med en høj faktor så den beskytter mest muligt. Sørg også for at købe en sollotion der ikke indeholder parfume og hormonforstyrrende stoffer.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har for nyligt lavet en test af et stort udvalg af solcremer, der er på markedet i dag. Tænk har i alt testet 51 solcremer til både børn og voksne. 15 af de testede solcremer indeholder parfume og 9 indeholder stoffer som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se efter Svanemærket

Tænk anbefaler først og fremmest at se efter Svanemærket når man køber solcreme. Når du vælger solcreme mærket med Miljømærket Svanen sikrer du dig blandt andet at solcremen ikke indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Selv om du vælger en Svanemærket sollotion kan du dog stadig risikere at den indeholder parfume. Tænk skriver at der i enkelte tilfælde kan findes parfume i Svanemærkede plejeprodukter. Du bliver derfor nødt til at læse etiketten for at være sikker på at du undgår at vælge en sollotion, der indeholder parfume.

Undgå parabener mistænkt for at være hormonforstyrrende

Parabener er en fælles betegnelse for en gruppe af konserveringsmidler. Disse konserveringsmidler går under de besværlige navne: Butylparaben, Ethylparaben, Isobutylparaben, Isopropylparaben, Methylparaben og Propylparaben.

Parabener anvendes typisk for at forhindre nedbrydning samt bakterie- og svampevækst i cremer, shampoo og make-up. Der har været en del negativ omtale af de 6 stoffer under fællesbetegnelsen parabener. Det har gjort forbrugerne bange for at vælge produkter med parabener. Det er dog vigtigt at skelne mellem de forskellige parabener. De er nemlig ikke ens. Nogle af parabenerne regnes for at være fuldstændigt ufarlige, mens andre er mistænkte for at være hormonforstyrrende.

De fleste solcremer er fri for parabener. Nogle få solcremer indeholder dog parabener, og nogle indeholder andre stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Tænk har fundet sådanne stoffer i 9 af de 51 solcremer de har testet i 2015. For at være på en sikre side bør du undgå at købe solcremer med disse stoffer. Parabenerne kan blive optaget i huden sammen med solcremen. På den måde kan stofferne komme ind i kroppen, hvor de kan påvirke hormonsystemet. Hormonforstyrrende stoffer kan blandt andet give for tidlig pubertet og skade sædkvaliteten.

 

Læs testen og se de testede solcremer på Forbrugerrådet Tænk Kemis hjemmeside

Læs mere om parabener

Læs mere om børn i solen

Facebooktwitter

Skriv et svar