Forskellen på den kristne barnedåb og muslimske dåbsritualer

Hvad betyder det egentlig?

Både Kristendommen og Islam udspringer af den ældste af alle religioner, nemlig Jødedommen. Alligevel er det at være muslim meget anderledes end at være kristen i mange henseender. For eksempel ser man ikke muslimer døbe deres børn over en døbefont i en Moske. Du har sikkert nogle gange tænkt over, hvad dåben egentlig betyder. Hvorfor har Kristendommen et ritual med vand i en font, som præsten vasker babys hoved med? Og hvis muslimer ikke døber deres børn, hvordan får de så et navn?

Religion, krop og vand

Det kan virke mærkværdigt at begynde at tale om religioners forhold til vand, når vi diskuterer dåb. Og så alligevel ikke. For den kristne dåb er tæt forbundet med Kristendommens opfattelse af forholdet mellem krop og sjæl. Det er dybe og tunge emner, og Kristendommen har da også ladet sig inspirere af den gamle græske filosof Platon og dennes tanker om dualisme – eller blot tosomhed. For den kristne er det nemlig sådan, at kroppen og sjælen er to forskellige størrelser. Kroppen er syndig og forgængelig, og sjælen må beskyttes imod kroppens potentielle synder således, at den kan møde Gud, når kroppen dør. Dette er også forklaringen på, at strækt troende kriste gennem historien har gjort brug af selvskade og selv-afstraffelse for at straffe gamle synder og holde nye fra døren. Hvis du er glad for Dan Brown, så har du læst eller set, at Brown ynder at beskrive katolske munke og præsters selvpineri. De pisker sig selv for at straffe menneskers synder.

Hvad symboliserer dåben?

Ifølge Kristendommen er vi alle syndige, når vi bliver født, fordi vi alle arver Adam og Evas synd begået i Pradisets Have – også kaldet arvesynden eller originalsynden. Jesu død gør det muligt for os at overkomme denne synd, men det er et tilbud, som den kristne aktivt må tage imod. Vi må renses ved hjælp af helligt vand og tilgives af Gud gennem dåbsritualet. Ifølge Folkekirken symboliserer dåben, den hvide kjole og vandet renhed, fest og livets sejr over døden. Når vi døber vores børn, bliver de tilgivet deres medfødte synd, og vi forpligter til at opdrage dem i den kristne tro. Skulle vi gå bort før tid, så lover barnets faddere at forsætte denne opdragelse.

Ekspert med PhD

Francesca de Châtel fra Holland er journalist og PhD, og hun har som sit speciale vandrelaterede problemstillinger i den arabiske verden og i Middelhavsområdet. De Châtel ved rigtig meget om vand, og hun bruger denne viden til at forsøge at forklare baggrunden for det kristne dåssritual og til at belyse, hvorfor der ikke findes et tilsvarende ritual inden for Islam.

Det hellige vand og den rene krop

I Kristendommen har vandet en særlig betydning, hvis det er velsignet og dermed helligt vand. Vi har vist allesammen set film, der handler om vampyrer, djælve eller måske exorcisme, og set hvordan uhyrerne skræmmes og viger tilbage for det hellige vand. Det hellige vand kan rense mennesket for dets synder ved dåbsfesten. For muslimer er kroppen og sjælen en enhed, og renhed får derfor en anden praktisk anvendelse. Inden for Islam er alt vand rent og nyttigt, fordi det er noget, som Allah har givet til menneskerne. Af denne grund spiller vandet ikke den samme vigtige rolle i muslimernes dåbsritual, som i det kristne. Muslimer bruger naturligvis også vandet til at rense kroppen med, men formålet er ikke renhed i overført betydning, som når den kristne vasker synderne væk og renser sjælen. Når kroppen og sjælen er én størrelse, så betyder kropslig renlighed også åndelig renlighed. Muslimer sætter en dyd i at kroppen skal være ren inden bøn. Dette gælder alle kropsdele, og derfor er det vigtigt at vaske sig efter eksempelvis menstruation og sex. Renheden er vigtig, fordi den symboliserer respekt for Allah, og der er specielle ritualer, som muslimer skal udfører med vandet, før de kan bede. Du tænker måske, at kravet om at vaske sig efter menstruation kan virke nedsættende, men der er altså bare tale om renlighed og respekt. For det første, så vil de fleste kvinder helt naturligt foretrække at vaske sig i forbindelse med menstruation, og for det andet, så gælder de samme strenge krav for drenge og mænd. Omskæring forbindes oftest med Jødedommen, som har de ældste traditioner for ritualet, men bruges også i Islam. Man omskærer drenge netop for at gøre det lettere for dem at kunne holde sig helt rene. Vedkommende, som udfører omskæringen, skal have medicinsk baggrund. Omskæring, både inden for Jødedom og Islam, skal helst ske så tidligt som muligt i den lille drengs liv, da det minimerer risikoen for komplikationer. Den forskellige opfattelse af forholdet mellem krop og sjæl leder altså til, at vandet får forskellige betydninger for henholdsvis Kristendommen og Islam, og derfor døber man ikke babyer inden for Islam. Der er dog nogle andre ritualer, som muslimer udfører i forbindelse med fødslen af en lille ny baby.

Muslimske dåbsritualer

Når et lille barn bliver født ind i en muslimsk familie, så bliver der udstedt et kald til bøn for barnets familie, og en muslimsk trosbekendelse kaldet Shahada viskes ind i det lille barns øre af mor eller far, således at det første han eller hun hører, er en lovprisning af Allah. Muslimer tror på, at børn fødes uskyldige. Der er ikke noget syndefald i Islam, og derfor skal babyer ikke frelses, før de kan komme til Allah. En barn født af muslimske forældre er allerede underlagt troen, når det fødes, og derfor skal det ikke døbes for at bekræfte eller træde ind i et trosfællesskab.

Ritualer ved dåb af et muslimsk barn

Profeten Muhammad er en meget vigtig figur for muslimer, og derfor forsøger mange muslimske familier at efterligne de ritualer, som man mener, at Muhammad udførte, da han engang fik børn. Ét af dem er at gnide noget sødt – eksempelvis tørret frugt – mod barnets gummer. Det skulle stimulere barnets fordøjelsessystem. Et andet fint ritual er barbering af babys hoved efter en uges tid. Håret vejes og familien giver den tilsvarende vægt i sølv til et velgørende formål. Netop velgørenhed er én af Islams 5 søjler. Der er en lang række regler forbundet med navngivning af et muslimsk barn. Det arabiske navn må ikke indikere, at barnet adlyder andre end Allah. Faderens navn skal indgå i barnets navn, og den endelige beslutning ligger hos faderen, dog med det krav at moderen skal være med i processen, så hun kan være glad og tilfreds med navnet.

Er voksendåb nødvendig hvis man konverterer til Islam?

Hvis man som voksen ønsker at konvertere til Islam, så er der heller ikke nogen voksendåb, som i Kristendommen. Det vigtigste i forbindelse med en ønsket konvertring er dyb kendskab til Koranen, de hellige skrifter og Islams gamle traditioner.

Vandets betydning

Det er noget ganske særligt at få et barn, og dette gælder uanset trosretning. Kristendommen og Islam har de samme rødder, og dog behandler de ankomsten af en lille ny yderst forskelligt. Pudsigt nok ser vi alligevel, at vandet er meget vigtigt for begge religioner. Kristendommen bruger vandet til at rense den lille baby for arvesynden så det kan komme op til Gud. Islam byder, med muslimernes egen trosbekendelse, den lille til verden og lærer med tiden barnet at vaske kroppen og ånden ren af respekt for Allah, så Allah senere kan modtage barnet hos sig. Begge er fine ritualer, og det passer nu engang godt med, at der unægteligt er noget guddommeligt ved alle små babyers ankomst til verden.